onsdag, juni 13, 2012

Læge som endnu ikke var uddannet læge antyder racisme fordi politiet ikke ville lade ham hjælpe nødlidende

Københavns Politi kan se frem til en klagesag, efter en ung læge med tyrkiske rødder blev forhindret i at hjælpe en tilskadekommen - angiveligt på grund af hans hudfarve.

Den 29-årige læge Özgür Serin, som er KBU-læge (klinisk basisuddannelse, red.) fik sig noget af en chokerende oplevelse, da han natten til søndag den 3. juni forlod Park café på Østerbro med sine venner.

Her havde de siddet og hygget, indtil de ud på natten forlod stedet i højt humør. Smilene forsvandt dog hurtigt, da de trådte ud på vejen. På jorden lå en tilskadekommen mand, der ikke fik lægehjælp, da kun politiet var nået frem til stedet.

Det fik Özgür Serin til at reagere.


- Jeg vurderer, at manden har brug for lægehjælp, og jeg går hen for at tilse ham. Men jeg når kun lige at komme derhen, da en politibetjent tager fat i mit ærme og beder mig om at gå, siger Özgür Serin til Ugeskrift for Læger.

Det får Özgür til at forklare betjentene, hvem han er, og at han ikke har drukket alkohol. Alligevel nægter de at lade ham hjælpe. Men Özgür Serin giver ikke op. Han fortsætter sine forsøg på at overtale betjentene, og pludselig tager situationen en alvorlig drejning.

- I stedet får jeg at vide, at jeg ligner én, der er ude på at lave ballade, og at jeg vil blive anholdt, hvis ikke jeg går. Filmen knækker for mig, da politibetjenten beder om mit ID og cpr-nummer og samtidig siger: ’Jeg tror slet ikke på, at sådan én som dig er læge’. Der bliver jeg virkelig, virkelig vred, fortæller Özgür Serin til Ugeskrift for Læger.




BT


”Dét, der forarger mig mest, er, at jeg ikke kan leve op til mit lægeløfte på grund af en politibetjents magtudøvelse. Han er ikke i stand til at se, hvilke fatale konsekvenser, det kan have. Og at hans mulige fordomme om mig skal gå ud over en patient, der har brug for hjælp, gør mig virkelig harm” siger Özgür Serin.

Han er i øjeblikket i almen praksis i Hørsholm som del af den kliniske basisuddannelse og har flere gange været i situationer, hvor han som civil har måttet tilbyde sin lægehjælp.



AKTUELT

NY UDDANNELSESLÆGE

Den 1. april startede Özgür Serin som uddannelseslæge i vores praksis.






Formålet med uddannelseslægers uddannelse i almen praksis er at skabe velfungerende praktiserende læger, som kan varetage patientbehandlingen selvstændigt og på et fagligt højt niveau. God uddannelse sker i en stadig vekselvirkning mellem uddannelseslægen og tutorlægen.
Tutorlægens tilstedeværelse i praksis er derfor en nødvendig og bærende forudsætning for at uddannelseslægen kan opnå de kompetencer, som kræves for at opnå speciallægeanerkendelse. I den praktiske kliniske hverdag kan en uddannelseslæge dog have flere uformelle vejledere i form de øvrige praktiserende læger i en praksis. Disse læger kan ofte ukompliceret virke som stedfortrædere for tutorlægen.







Ingen kommentarer: