Når det at leve dansk kræver heltemod

Hvad gør man hvis ingen mor og far og heller ikke Thøger Seidenfadens gode tone hjælper?

Hvis det kræver så meget heltemod at leve bare lidt dansk, så forstår man godt muslimske piger ikke står i lange køer for at gøre oprør, men nøjes med de små symbolske oprør man til tider kan se ved et kig på deres klædedragt.

Man kan også tage til efterretning at man har været forelsket flere gange, som en køn muslimsk sangerinde gjorde på dansk tv forleden. Hun vidste godt at var hun forelsket, så kunne hun ikke leve den følelse ud, medmindre da lige den rigtige muslimske mand kom forbi. Der var jo lige islam der skulle tages hensyn til.




»Jeg rev billederne i stykker og råbte, at det ville jeg ikke. Men de sagde bare, at jeg ikke havde noget valg. De havde allerede sagt ja, og brylluppet var planlagt. Hver gang jeg sagde nej, fik jeg bare flere tæsk,« fortæller den spinkle unge kvinde, der for få uger siden tog skæbnen i egen hånd. Hendes far tog hendes pas og erklærede, at de inden længe skulle rejse til Afghanistan. Og efter brylluppet, skulle Sara blive derovre.

»Det ville jeg bare ikke. Den måde, kvinder lever på i Afghanistan, er ikke den måde, jeg ønsker at leve på. Kvinder har ingen rettigheder, og de skal bare gøre, hvad deres mænd siger. Jeg vidste, at hvis jeg først var kommet til til Afghanistan, så var der ingen hjælp at få, så jeg skulle søge hjælp nu, mens jeg var i Danmark,« fortæller hun.

Hun ringede til kommunen, og så gik tingene hurtigt. Efter et par timer blev hun ringet op – og aftalen blev, at Sara skulle pakke sine ting og tage afsted dagen efter. Klokken fem om morgenen sneg hun sig ud af huset – og forlod hele sin gamle tilværelse.

»Mine forældre savner jeg ikke. Men jeg har også skullet sige farvel til alle mine venner og hele mit liv. Det er derfor, at det har taget mig så mange år at nå hertil. Nu skal jeg starte et helt nyt liv, det er hårdt og svært, men det er bedre, end det liv, jeg har haft,« fastslår Sara. Og i hendes øjne var en ny identitet den eneste mulighed – det var for sent at gå dialogens vej.

Jeg føler mig dansk, og når jeg får børn, så kommer de til at leve på den måde, jeg kommer til at leve fremover. Med respekt for kvinder,« kommer det fra Sara uden at tøve. Og hun er også helt klar i mælet i hendes opfordring til andre unge piger, der kæmper med samme problemer.

Berlingske Tidende