Antallet af voldsanmeldelser på et kvartal har aldrig været så højt som nu. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Fra april til og med juni måned modtog landets politistationer 4.702 anmeldelser af vold. Det er en stigning på 12 procent i forhold til årets første kvartal. Samtidig beretter tre af landets største politistationer om en hidtil uset grov form for vold.
»Den grove vold er blevet endnu grovere. Der er ikke en stigning, men den er blevet markant grovere. I april, maj og juni i år var der en grov voldssag hver tredje dag. Sådan var det ikke tidligere, hvor grov vold var mere sjælden. Folk er blevet mere hensynsløse og går mere og mere over stregen nu end tidligere,« vurderer Bjarne Laursen, kriminalkommissær fra Århus Politi.
Berlingske Tidende 6. september
tirsdag, september 06, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar